CHOKOLADE | ||
|
| ||
|
Jeg har beskæftiget mig med chokolade i snart 30 år. - Lige siden jeg som helt ung kok arbejdede i Frankrig på forskellige Michelin-stjerne restauranter. Jeg havde mest at gøre med det salte køkken, men fik muligheden for at arbejde hos den anerkendte chokolatier Bernachon i Lyon. Siden har jeg studeret og udviklet chokolader i mit chokoladeværksted bag Kødbyen i København.Jeg har altid haft en lyst til at krydse ingredienser fra det salte og det søde køkken for at overraske smagsløgene. Ægteskabet mellem krydderier og chokolade har bragt mange sjove smagsoplevelser frem, som ikke umiddelbart forbindes med klassisk chokolade.I løbet af 2006 kastede jeg mig over en længe ønsket udfordring. Nemlig den at udvikle min egne personlige råchokolade – kun til brug i min egen forretning. Når man skal købe råchokolade i så relativ små portioner af de store franske og belgiske producenter, har man nemlig ikke mulighed for at påvirke smagen. I udviklingenaf min egen chokolade har jeg kunne lægge langt mere subjektive kriterier for mine valg.Chokolade er nemlig ikke bare chokolade. Chokolade har det som vin – smagen bestemmes af kakaobønnens art, jorden hvor bønnerne har groet, hvordan de er høstet og fermenteret, for ikke at glemme klimaet.Jeg er gået efter at lave en chokolade med 70% kakao men uden den bitre og lidt syrlige smag, som kraftig chokolade ellers kan have. Min chokolade er bestemt intens, men den har også en blødhed og en lang eftersmag. Den bruges som ingrediens i alle mine chokolader.Bojesen er tildelt et hædersdiplom af Det Gastronomiske Akademi.Alle vores chokolader kan bestilles her på hjemmesiden, priserne er inklusiv moms.Vores chokolade sælges fra Axelborg, Vesterbrogade 4A - 1. sal samt et mindre udvalg i Irma.Du er altid velkommen til at ringe til os på 3391 4600, hvis du har specielle ønsker.Rekvirèr brochuremateriale om levering af Bojesen Chokolade via email her ... (Husk at skrive din postadresse i mailen) | ||

